Almindelig-, guld- og orange rudskalle
Latin: Scardinius erythrophtalmus
Alle tre varianter af rudskallen kan findes i den danske natur.
Den orange variant af rudskallen ses ofte under navnet guldskalle, og bliver derfor tit forvekslet med den rigtige guldskalle.
De kan blive op til 50 cm i naturen, men i vores damme er ca. 20 cm det mest almindelige.
De er lette at få til at yngle.
De skal dog være adskillige år gamle inden de er kønsmodne.
Ud over at skallen er en livlig og dekorativ art, kan den gøre god gavn ved at reducere mængden af trådalger og andemad, men den er ikke nær så voldsom mod planterne som græskarper og kan derfor være fin i en beplantet havedam.
Trives bedst i en stime på 10–20 individer.
Karusse
Latin: Carassius carassius
Karussens er nok en af de allermest almindelige ferskvandsfisk i Danmark og findes i to klart adskilte former: Damkarussen & søkarussen.
Begge er de grønbrune på ryggen med bronzefarvede sider, men farven kan variere fra olivengrøn til rødbrun på ryg og sider og blegere eller gullig på nedre sider og bug.
Damkarussen er en lille og slank fisk, der sjældent bliver større end 20 cm.
Søkarussen er mere højrygget og kan veje op til 3 kg.
Typisk definerer man fiskene som damkarusser, hvis deres kropshøjde går mere end tre gange op i deres kropslængde.
Tilsvarende går kropshøjden på en søkarusse kun to gange op i kropslængden. I modsætning til karpen karussen ingen skægtråde i mundvigen.
Karussen findes stort set overalt i søer, moser, damme og langsomt strømmende floder.
Den er ofte den eneste fisk i små tilgroede vandhuller. Karussen er en bundfisk, der foretrækker lokaliteter med rigelig plantevækst og blød bund.
Føden består af insektlarver, bundlevende krebsdyr, plantedele og plankton.
Karussen er meget sejlivet og tåler lavt iltindhold i vandet, forurening, kulde og dårlig ernæring bedre end de fleste andre fisk.
Karussen var i middelalderen, før karpen blev indført, en af vore vigtigste dambrugsfisk.
Krydsninger med karper, de såkaldte karpekarusser, opdrættes flere steder.
Nu til dags spises den så godt som aldrig i vores del af verden.
3-pigget hundestejle
Latin: Gasterosteus aculeatus
Den trepiggede hundestejle findes i hele Danmark i alle typer af søer, vandhuller, vandløb og damme samt i brakvand og i havet langs kysten. Hundestejlerne er stimefisk, der ofte færdes i store antal langs bredden på lavt vand. I yngletiden er hannerne meget territoriale og beskytter deres yngel.
Den trepiggede hundestejle har fået sit navn på grund af de tre pigge, den har på ryggen.
Den bageste af piggene er meget lille. Derudover har fisken også en pig på bugen. Hundestejlen er grønlig med en sølvskinnende bug. Hannens bug bliver rød i yngletiden. Hundestejler lever af forskellige smådyr som dafnier, vandinsekter, fiskerogn og krebsdyr, og kan blive mellem 8 og 11 cm lang.
De er kønsmodne efter ca. 1 år og lever max. 3-4 år.
Regnløje
Latin: Leucaspius delineatus
Regnløjen bliver også kaldt for sølvfisk, og er naturligt hjemmehørende art. Det er en ganske lille fisk, der sjældent bliver større end 6-7 cm. Det er en af de få arter, der ikke efterstræber æg og yngel af vores padder i nævneværdig grad, derfor kan den også anbefales til naturdamme.
Den bør holdes i en god flok, som man ofte vil se tæt ved overfladen, hvor de tager små insekter og plantedele, og også lidt svævende alger.
Den yngler ganske villigt, så selv om den kun bliver få år gammel, kan man sagtens have en fungerende bestand i årevis.
Hannerne er territoriale, og lokker hunnerne hen til en udvalgt plads, hvor æggene bliver afsat i små fine bånd. Hannen passer på æggene indtil de klækker. Det er bedst at anskaffe arten først på sæsonen, for den er sart ved transport, specielt ved højere temperaturer.
Grundling
Latin: Gobio gobio
Grundlingen er en lille hjemmehørende art, mest udbredt på Sjælland og i Midt- og Østjylland.
Her lever den i langsomt strømmende og rene vandløb, i søer nær ved søbredden samt i brakvand.
Grundlingen lever ofte i små stimer og på meget lavt vand.
Grundlingen har en lang, slank og sølvfarvet krop med mørkere nuancer på ryggen.
På de blanke, sølvfarvede sider er der mørke skjolder samt en tydelig sidelinje.
Man kan desuden kende grundlingen på de to skægtråde, der sidder i hver sin mundvig.
I gydetiden får hannen vorter på hovedet.
Grundlingen lever af forskellige bundlevende dyr som insektlarver og små krebsdyr samt halvrådne plantedele. De kan blive ca. 12-20 cm lange, veje op til 200 gram og lever i ca. 6 år.
Grundlingen gyder om sommeren på lavt vand mellem sten og planter. Efter ca. 15-30 dage klækkes æggene, og de nye fisk slutter sig til de ældre artsfæller, som lever nær bunden.
Grundlingen trives fortrinligt i selv ganske små havedamme, og er med til at holde bunden ren for foderrester og andet spiseligt. Den går ikke i dvale i modsætning til flere af de andre arter, derfor skal den fodres lidt i vinterens løb.
Hvis der er myggelarver i dammen, vil grundlingen spise af dem.
Guld- og blåemde
Latin: Leuciscus idus
I havecentrene kaldes de emder, men andre steder kaldes de for rimte. Uanset navnet er fisken hjemmehørende i Danmark, og de flotte kulturvarianter guld- og blåemde er glimrende fisk til havedammen.
Arten kan blive over 60 cm, men i vores damme bliver de sjældent mere end 40 cm. De trives bedst i en stime, og man kan man fint blande en flok af de to varianter og se deres livlige adfærd, ofte tæt ved vandoverfladen, hvor de tager myg og andre insekter.
Emden foretrækker god bevægelse i vandet.
Nogen begynder allerede at yngle i treårsalderen, men typisk sker det først senere.
De er lette at fodre og tager de fleste ting man byder dem.
Det er en god idé at anvende karpefoder med farvefremmede emner, specielt til den gule form.
Bitterling
Latin: Rhodeus amarus
Bitterlingen er en europæisk art, med meget nære slægtninge i Asien, som ikke findes naturligt i Danmark. Den kan blive omkring 10 cm lang, men er oftest mindre. Med sine flotte farver og spændende ynglebiologi er den en fin lille art i havedammen, og har man ikke lyst eller plads til store fisk, er den et oplagt valg.
Bitterlingen lægger sine æg i dammuslinger og ynglen tilbringer den første måneds tid inde i muslingen. De bliver kønsmodne i 1-års alderen, og for at få dem i leg sætter man muslinger ud på et lavvandet område i dammen.
Man kan f.eks. anvende urtepotter eller bakker med sand til muslingerne, så man har styr på, hvor de er henne og derved kan få fornøjelse af at iagttage den spændende adfærd.
Man får mest glæde af arten, hvis man anskaffer en flok, så hannernes territorialadfærd kan ses. Bitterlingen lever mest af planter, men både kiselalger og delvis nedbrudte plantedele ryger også ned, så arten hjælper til med at holde dammen ren. Den tager også lidt krebsdyr og insektlarver.
Elritse
Latin: Phoxinus phoxinus
Elritsen er en flot lille fisk, typisk 6 – 8 cm, der tidligere var ganske almindelig som akvariefisk, hvilket den egner sig fint til.
Den trives også godt i havedammen og er et fint valg, hvis man kun har en ganske lille dam og vil finde et alternativ til f.eks. guldfisk.
Arten ses dog ikke så ofte udbudt til salg.
Den hører til vores naturlige fauna og lever i vandløb, så den kan godt lide god vandbevægelse i dammen.
Elritsen lever først og fremmest af små krebsdyr og insektlarver, men kan også tage lidt trådalger.
Der er fremavlet en mere gylden variant af elritsen som kaldes guld-elritse.