Hvert år møder jeg personer, som i godhed har sat fisk ud med et ønske om at få klart og rent vand i dammen – og så fået en helt anden effekt. Her vil jeg beskrive de to arter der kan forveksles, så du kan kende forskel. Da de har helt forskellige levevis bliver resultatet i dammen meget forskelligt:
Græskarpen, (Ctenopharyngodon idella) er vegetarer og lever fortrinsvis af frisk, organisk materiale, dvs. vandplanter. De rydder altså op i grøden, uden at rode op i bunden og det giver mere klart vand. Græskarpen kan ikke yngle i Danmark.
Græskarper
Skel-, læder- og spejlkarper (Cyprinus carpio) er genetisk set samme fisk og har alle samme levevis. De søger deres føde ved bunden ved at suge bundsediment ind og sortere/tygge det. Herved bliver bunden rodet op og vandet kan, hvis der er mange karper i dammen, blive meget plumret med en sigtbarhed på 5-10 cm. Skel- læder- og spejkarter ynger gerne i Danmark.
Skel- og spejlkarper
Hvordan ser man forskel?
Hvis du ser på en græskarpe lige forfra er den cylindrisk og munden sidder i midten.
Hvis du ser på en skelkarpe lige forfra er den oval – da fisken er pukkelrygget – og munden sidder for neden. Så enkelt er det…..:-)
Græskarpe og spejlkarpe
Hent artikelen om “Den lille forskel” i pdf-format.