Almindelig Græskarpe
Latin: Ctenopharyngodon idella
Foto: almindelig Græskarpe
– Kan blive op til 140 cm lang
– Kan veje op til 40 kg
– Kan spise op til tre gange sin egen vægt i planteføde om dagen
– Er vegetar og jo ældre den bliver, jo grovere kost spiser den
– Kan blive over 30 år gammel
– Stammer fra det østlige Asien, og importeres til Danmark til bekæmpelse af uønskede vandplanter
– Yngler ikke i Danmark, bl.a. fordi vores vand er for koldt
Græskarpen bliver normalt 90-120 cm, og vejer op til 12-15 kg, men kan blive 140 cm lang og veje op til 40 kg.
Fisken har en mørk overside, som toner over i olivengrøn på siderne, og en lysere bug.
Kroppen er dækket af store, regelmæssige skæl, og munden er bred.
Set forfra er munden placeret midt i fisken og kroppen er rund.
Dette er et vigtigt kendetegn når man skal se forskel på en græskarpe og en skelkarpe.
Græskarper foretrækker stillestående eller langsomt flydende- og gerne varmt vand med rigelig plantevækst. De æder primært vandplanter og trådalger, men kan også tage insekter og landplanter, der stikker ned i vandet. Ved en meget stor koncentration af græskarper i forhold til areal kan de æde alle planter, således at der til sidst ingen vegetation er i søen. Græskarper æder gerne rødderne på vandplanter først, hvilket kan føre til en undervurdering af deres virkning den første tid efter udsætning.
Græskarper er gode i polykulturer, dvs. de kan fint gå sammen med andre fisk, da de ikke konkurrerer om samme fødeemner. Græskarper går specielt godt sammen med sølvkarper, da sølvkarper ”rydder op” efter græskarper ved at spise dødt, organisk materiale, som græskarpen af gode grunde leverer meget af.
Albino Græskarpe
Industrielt fremstillet variant af almindelig græskarpe. Nemmere at se i en mørk havedam.
Sølvkarpe
Latin: Hypophthalmichthys molitrix
– Kan blive op til 130 cm lang
– Kan veje op til 50 kg
– Spiser alger og plankton
– Stammer fra det østlige Asien, og importeres til Danmark til bekæmpelse af alger
– Yngler ikke i Danmark, bl.a. fordi vores vand er for koldt
En af Asiens vigtigste dambrugsfisk.
Sølvkarpen kan blive 1,3 m og veje op til 50 kg. Den lever af fritsvævende alger og plankton, som den sier ved hjælp af de mange tætbesatte gælletråde.
Ungfiskene lever primært af zooplankton, hvor de større individer også lever af phytoplankton og diverse, dødt organisk materiale (detritus).
Derfor er et mix af græs- og sølvkarper hensigtsmæssig, idet græskarper gnaver store mængder grøde ned. Dog egner sølvkarper sig ikke til små anlæg grundet deres størrelse, men kan med fordel erstattes af dammuslinger.
Ungfiskene har en usædvanlig tilpasningsevne til “pludseligt” opstået lavt iltindhold i vandet. Den underste læbe kan ”vokse” på bare 1-2 døgn, og det forøger “indtagelsen” af overfladevand, hvor iltindholdet er størst.
Overudviklingen af underlæben forsvinder igen i løbet af 24 timer, efter at iltindholdet i vandet atter er blevet normalt.
Sølvkarpen opholder sig i de øverste vandlag, og viser sig gerne f.eks. ved at springe helt ud af vandet.
Næsekarpe
Latin: Chondrostoma nasus
Næse-karpen har en forhornet læbe, der giver den sit specielle udseende og navn. Læben bruges til at skrabe alger af sten, bevoksning m.m. som næse-karpen lever af. Desuden er den meget effektiv imod trådalger.
Selvom næse-karpen er en europæisk art findes den ikke naturligt i Danmark, men importeres hertil. Den kan blive op til 50 cm, men i vores damme kun ca. 30 cm.
Flodkrebs (Ædelkrebs)
Latin: Astacus astacus
Flodkrebs spiser helst frisk, men dødt, organisk materiale, og herved kan den bidrage til at pleje dit ferskvand. Flodkrebs er nat-aktive og stort set altædende, så de spiser f.eks. insektlarver, muslinger, snegle, fiskerogn, døde, men friske fisk samt rodskud af forskellige vandplanter.
Flodkrebsen er udbredt i Danmark hvor den lever tæt på land i søer, damme og vandløb med rent og iltet vand, men kan også trives i surt og kalkfattigt vand. Flodkrebs finder skjul i brinker hvor den kan grave dybe huller, samt under trærødder, sten og lignende. Den går ned på en vanddybde indtil 4-5 meter, men heller ikke dybere.
For at flodkrebsen skal kunne reproducere sig, kræves en periode på minimum tre måneder med en gennemsnitstemperatur på mindst 15°C i løbet af sommerhalvåret. Flodkrebsen har de bedste vækstforhold ved 17-20°C.
Flodkrebsen er hård udenpå og blød indeni. Det betyder, at den til forskel fra os mennesker har skelettet udenpå, og for at kunne vokse skal den derfor skifte sin skal. Fra den smider den gamle skal til den nye er færdighærdet, går der 8-10 dage. Kun i denne periode kan krebsen vokse. Unge krebs skifter skal 7-8 gange årligt, hvorimod voksne hunner kun skifter skal en enkelt gang om året. De voksne hanner skifter skal to gange årligt og opnår derved at blive større end hunnerne.
Krebsene bliver kønsmoden som 3-årig og måler da 7-8 centimeter. Parringen finder sted i september-november og hunnen bærer 60-360 æg under halen hele vinteren og frem til æggene klækkes næste forår. Det kan ikke forventes at mere end ca. 10% af æggene overlever.
Krebs er en delikatesse
Flodkrebs bliver fanget til spisning og er til stor glæde for mange. Hankrebsen må fanges fra 1. april og til 30. september, hunkrebsen fra 1. august og til 30. september. Begge har et mindstemålet på 9 cm, og dette måles fra pandetorn til haleviftens bagkant. I gode krebsesøer kan krebsene nå mindstemålet på 3 år, mens det i andre søer tager længere tid.
Hankrebs har ofte de kraftigste klosakse, er mest aggressive og udøver en større grad af kannibalisme end hunnerne. De største og ældste hanner er de mest aggressive, og da en hankrebs kan befrugte flere hunner, kan man med fordel fanger og fjerner de største hanner.
Sådan gør du når du vil tilberede en portion krebs: Hent pdf
Mere information om krebs:
Forbedring af levesteder for flodkrebs
Regulering af flodkrebsebestande
Økonomisk støtte
Ønsker du at etablere en bestand af flodkrebs i din dam kan du søge økonomisk støtte. Læs mere om tilskud til udsætning af flodkrebs i søer.
Posthornssnegl
Latin: Planorbarius corneus
Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog ikke i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter, men findes også i større søer og i rolige vandløb.
Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids.
Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding.
Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter. Sneglen bliver 2-3 år og ånder med en slags lunge. Sneglen må derfor op til overfladen for at få luft. Om vinteren går sneglen i dvale nede på bunden. I dvaleperioden behøver sneglen ikke at få ny luft.
Mosesnegl
Latin: Lymnaea stagnalis
Stor mosesnegl er meget almindelig i Danmark, hvor den er udbredt i søer, damme, vandhuller og rolige vandløb. Sneglen foretrækker levesteder med mange vandplanter, og den findes ofte på sten og planter.
Stor mosesnegl har et spiralformet og meget spidst sneglehus med 6-8 vindinger. Huset er brunt eller gulligt.
Mundingen er ca. halv så bred som husets højde. Stor mosesnegl er den største ferskvandssnegl i Danmark. Sneglene har især store sneglehuse, hvis de lever i søer med meget kalk.
Stor mosesnegl lever af ådsler, alger og halvrådnede plantedele, som den rasper itu med sin tunge. Bliver normalt ca. 1 år.