Græskarper
Græskarper – Ctenopharyngodon idella på Latin – sælges til pleje af havedamme, søer, voldgrave og ligende, hvor græskarpen æder af planterne i vandet, trådalger, andemad og andet vegetabilsk føde. Græskarpen er vegetar, og jo ældre den bliver, jo grovere kost spiser den. Som helt små æder græskarper også myggelarver, og som ældre sågar rødder fra dunhammer o.l.
Græskarper kan blive over 30 år gamle og opnå en vægt på over 40 kg, men græskarper på 90-120 cm og 12-15 kilo er mere almindeligt. Græskarpen stammer fra det østlige Asien, og importeres til Danmark, da græskarper ikke kan yngle her bl.a. fordi vores vand er for koldt.
Græskarpen er en meget diskret fisk. Hvis man ikke gør noget aktivt for at ”tæmme” sine græskarper, vil man formentlig ikke se ret meget til dem. Græskarper er desuden svære at fange og usædvanlig adrætte hvis man forsøger, f.eks. med et vod i sin dam. Græskarper springer gerne mere end en meter op i luften.
Vil du vide mere om græskarper og salg heraf så kontakt Rian Aqua ApS på tlf. 2185 8164 eller skriv på info@flotvand.dk.
Græskarper – Udseende
Græskarpen har en mørk overside, som toner over i olivengrøn på siderne, og en lysere bug. Kroppen er dækket af store, regelmæssige skæl, og munden er bred. Set forfra er græskarpens mund placeret midt i fisken og græskarpens krop er rund. Dette er et vigtigt kendetegn når man skal se forskel på en græskarpe og en skelkarpe.
Græskarper er plante- og algeædere
Græskarper foretrækker stillestående eller langsomt flydende – og gerne varmt vand med rigelig plantevækst. Græskarpen er algeæder og æder primært vandplanter og trådalger, men kan også tage insekter og landplanter, der stikker ned i vandet. Ved en meget stor koncentration af græskarper i forhold til areal kan de æde alle planter, således at der til sidst ingen vegetation er i søen. Græskarper æder gerne rødderne på vandplanter først, hvilket kan føre til en undervurdering af græskarpens virkning den første tid efter udsætning.
Græskarper er gode i polykulturer, det vil sige de kan fint gå sammen med andre fisk, da de ikke konkurrerer om samme fødeemner. Græskarper går specielt godt sammen med sølvkarper, da sølvkarper ”rydder op” efter græskarper ved at spise dødt, organisk materiale, som græskarpen af gode grunde leverer meget af. Der findes en albino Græskarpe, som er en industrielt fremstillet variant af den almindelige græskarpe. Dette er sket fordi en lys græskarpe er nemmere at se i en mørk havedam.
Børn fanger græskarpe i egen sø
Nyttigt link: