Fosfor & iltning
I ældre anlæg kan der være store mængder fosfor ophobet som resultat af årelang udledning af næringsstoffer, f.eks. fra spildevand, markdræn, tag- og vejvand, udsætning af fisk eller ænder o.s.v. Selvom udledningen på et tidspunkt reduceres eller helt ophører ligger denne fosfor fortsat bundet i søens bundsediment, og herfra kan den frigøres hvis iltindholdet i bundvandet falder.
Så for at mindske fosforfrigørelsen fra søbunden kan man ilte de nederste lag hvorved fosfor bindes til jernforbindelser i sedimentet. På den måde falder vandets indhold af opløst fosfor, så søens alger får mindre at leve af, og vandet bliver renere.
Samtidig er iltning gavnligt for at nedbringe mængden af slam på bunden af dammen. Slammet består af organisk materiale som ikke er blevet forgasset på grund af manglende ilt, og når iltmængden i bundvandet igen stiger, vil mængden af slam falde, ganske enkelt fordi store dele af det rådner væk.
Hvordan gør man?
Man kan i teorien anvende 3 forskellige metoder:
- Løfte vandet op i luften => springvand, hjulpisker m.m.
- Blæse luft eller ren oxygen ned i vandet => diffuser
- Omrøre, dvs. blande det iltfattige vand med det iltrige
Energiøkonomisk er sidste løsning at foretrække.
Hvis du anvender løsning 1 skal du sørge for at du henter vandet på de dybeste og mest iltfattige steder, ellers giver et springvand ingen mening ift iltning. Ligeledes med løsning 2 og 3. Her skal luften tilføres på de dybeste og mest iltfattige steder.