Aborre

Latin: Perca fluviatilis

– Længde: 15-50 cm
– Vægt: Normalt op til 500 g, men kan veje helt op til 4 kg
– Æg: 4.000-300.000
– Gyder: I april
– Levealder: 8-10 år, max 22 år
– Glimrende spisefisk

Aborren kendes let på den høje ryg, de 4-7 sorte striber på siderne samt de orangerøde finner.

Fisken er normalt sortgrøn på ryggen og lysere ned mod bugen.

Aborren har pigge ved rygfinnerne og gællelågene.

Skællene er grove og skindet tykt og sejt.

Aborren er en almindelig fisk i søer, åer, vandløb og moser. Den lever dog også i brakvand nær kysten. Aborren er en stimefisk, der ses hele året. Den opholder sig for det meste ved bunden, men jager også på åbent vand.

Føden består af skaller, løjer og andre fisk, fiskeyngel, snegle, krebsdyr, insekter, larver og orme. Aborrer sluger deres bytte helt.

Aborren bliver kønsmoden alt efter mængden af føde i vandet. Under gode levevilkår sker det i løbet af 2-5 år, men er der kamp om føden, kan der gå seks år før fisken er kønsmoden. Størrelsen og vægten varierer også meget alt efter mængden af føde i vandet. Er der mange små og ens aborrer i vandet kaldes de ”tusindbrødre” og deres tilstedeværelse er et tegn på fødeknaphed.

Gedde

Latin: Esox lucius

– Længde: 40-150 cm
– Vægt: 8-35 kg
– Max levealder: 30 år
– Æg: Op til 250.000
– Gyder: Marts-maj på lavt vand

Gedden kan kendes på den meget aflange krop samt det store gab besat med spidse tænder der vender indad.

Geddens hoved er fladtrykt og bredt.

Gedder er ofte sorte på ryggen, grønne på siderne med gule pletter og lyse på bugen, men farverne kan variere efter omgivelserne.

Rygfinnen sidder forholdsvis langt tilbage på ryggen.

Gedden er almindelig udbredt i hele Danmark.

Gedden lever i ferskvandsøer, vandløb, brakvand og havvand med lavt saltindhold.

Gedder foretrækker klart vand, da de jager med synet.

Hannerne bliver kønsmodne som 2-3 årige, hunnerne som 3-5 årige.

Gedden jager ved at stå ganske stille mellem planter og vente på, at et byttedyr kommer forbi.

Store, voksne gedder lever af andre større fisk, padder samt unger af vandfugle. Mindre gedder lever af fiskeyngel, insekter og plankton.

Af andre store fisk kan geddens bytte være brasener, aborrer, skaller og andre gedder. Geddens eneste fjende blandt andre fisk er dens artsfæller.

Da gedden er en effektiv predator har udsætning af geddeyngel i mange år været brugt til at reducere bestanden af såkaldt ”skidtfisk”, dvs. alle former for mindre fredfisk i søer og damme m.m.

Filosofien har været, at mange fredfisk gør vandet grumset idet disse spiser dafnier, som igen spiser alger.

Som alternativ til tørlægning og opfiskning har man derfor udsat geddeyngel der bogstaveligt talt æder sig igennem søen for til sidst at æde hinanden når der ikke er anden føde.

Sandart

Latin: Sander lucioperca

– Længde: Normalt 50-70 cm, men op til 130 cm
– Vægt: Ca. 2-20 kg
– Æg: Ca. 500.000-750.000
– Gyder: April-juni
– Max levealder: 23 år
– Fremragende spisefisk

Sandarter er lange, slanke fisk med store øjne og store gribetænder i undermunden.

Fisken er grønlig med mørk ryg og lys bug.

Sandarten kan desuden kendes på piggene i rygfinnen.

Sandarten er oprindelig ikke en naturlig vildtlevende fisk i Danmark, men den er blevet udsat.

Sandarten lever helst i store, næringsrige søer samt i brakvand, fjorde, åer og ved kyster. Forekommer i store dele af Østersøen. Store sandarter opholder sig i frie vandmasser, hvor de bruger sanserne til at finde føde i det mørke og uklare vand. De mindre fisk holder ofte sammen i småstimer.

Sandarten lever af forskellige småfisk som skaller, aborrer og løjer. Ynglen lever det første år af dyreplankton og andre smådyr.

Sandarter gyder på ret lavt vand på sandbund, som fiskene laver fordybninger i, så æggene kan lægges der. Både hannen og hunnen vogter over æggene, indtil de klækkes efter ca. 1 uge. Sandarter kan af og til foretage længere gydevandringer om foråret.

Ferskvandskvabbe

Latin: Lota lota

– Kaldes også knude eller åleknude
– Knuden er moderat god spisefisk

Ofte kaldes knuden for “ferskvandskvabbe” på grund af sit kvabbe-lignende udseende. Da knuden er en torskefisk har den en karakteristisk skægtråd på hagen, ligesom sin saltvands-artsfælle torsken.

På siderne af næseborene har den desuden to korte føletråde. Knudens form minder meget om en stor ålekvabbe eller lange, og den kendes på den langstrakte slimede krop, som er dækket af meget små skæl.

Farvetegningen er meget spraglet med mørke pletter på den gulbrune baggrund og en lys bug.

Knuden er udbredt over hele den nordlige halvkugle, og derfor også i Danmark.

Den lever i dybere, strømmende vande eller i søer og damme med til- og afløb, bliver 40-100 cm lang og kan veje op til 10 kg.

Knuden leger mellem november og februar.

I legeperioden foretager Knuden korte strejftog op ad strømmen og opsøger steder med sandbund.

Hunnen lægger op til 1 mill. æg i flade fordybninger eller på vandplanter.

Ungerne klækkes efter ca. 4 uger.

Som ungfisk lever Knuden af insektlarver, orme, vandbænkebiddere, snegle og småkrebs.

Senere vil føden også bestå af ferskvandsulk, aborre, hork, grundling og skalle.

Ligesom de øvrige torskefisk holder af koldt vand.

Den gyder når vinteren er på sit højeste og vandtemperaturen på sit laveste.

Da samles knuderne i store flokke på dybt vand, hvor gydningen er en slags “bunkebryllup” med mange deltagere.

Europæisk malle

Latin: Silurus glanis

– Kan blive mindst 60 år
– Kan blive op til 5 meter lang
– Kan veje op til 300 kg.
– God spisefisk

Den europæiske malle kan have mange farver, men almindeligvis er den olivengrøn, evt. med rødlige toner, på oversiden og hvidlig på undersiden.

Den europæiske malle lever af fisk, krebsdyr, mosegrise, ænder, ællinger m.m.

Mallen har tidligere været en del af den oprindelige danske natur.

Mallen kendes bl.a. fra arkæologiske udgravninger flere steder i landet.

Den sidste naturlige malle formodes at været fanget i Sorø sø i 1799. Den vejede 18 kg.

Den europæiske malle er en af verdens største ferskvandsfisk.

Fisken skulle kunne opnå en størrelse på ca. 5 meter og 300 kg.

Den største malle, der kendes fra Danmark, blev fanget i Sorø sø i 1797 og vejede 39 kg.

Det formodes, at arten maksimalt vil kunne blive omkring 2 meter og ca. 50 kg herhjemme.

Mallen er mest nataktiv og kan kravle mindre strækninger over fugtigt land.